Beskrivelse:
At man skulle til at bruge salvie i dessertkøkkenet, kom bag på mange. Men med ananassalvien er det en oplagt mulighed. Den pynter og har en meget kraftig duft af ananas, som vil overraske mange. Brug ananassalvien til gelé eller som pynt til frugtsalaten. Det grønne og eksotiske indslag til sommerdrinks kan også meget vel være ananassalvien. Tørrede blade og blomster anvendes i potpourrier.
Dyrkning:
Ananassalvie er en ny, men populær krydderurt. Den formeres let ved stiklinger, der tages af planten i juli måned. Efter 8 dage i muldjord blandet med sand har stiklingerne slået rod. Planten er flerårig og tåler ikke frost. Den sikres derfor en god plads i drivhuset hvor den hurtig vil vokse og nye stiklinger kan tages.